Eksamenstræning

- ved Lone Koed

De fleste kender til det, at være nervøse og spændte op til en eksamenssituation. Det er helt almindeligt, og hjælper os til at være fokuserede og yde maksimalt.

At være bange og ængstelig for at gå til eksamen er noget andet. Her oplever mange, at de får det både fysisk og psykisk dårligt. Det kan være ondt i maven og kvalme. Tankemylder og søvnbesvær. Nogle elever har  disse symptomer flere uger før deres eksamen. Frygten for  -og tankerne om hvad der vil ske af katastrofer i eksamenssituationen vil ingen ende tage. Det gør, at mange ofte får en dårlig oplevelse og præsterer langt under niveau.

Det kan der heldigvis gøres noget ved!

I et eksamenstræningsforløb, arbejder vi i mindre grupper. Du vil her få mulighed for at øve dig i det du synes er svært under trygge rammer, og med unge i samme situation som dig selv. Vi vil arbejde med tankekonstruktioner – at ændre de automatiske negative tanker, til tanker der er mere brugbare og virksomme i nuet. Du vil komme til at øve dig i afspænding og vejrtrækningsøvelser, ligesom vi vil arbejde med eksponering. Det er min erfaring, at øvelse gør mester 🙂 Derudover vil vi snakke eksamenssituationen igennem, og du vil få råd og vejledning i, hvordan du forbereder dig bedst muligt til dem.

  • Kurset strækker sig over 3 aftener a ca. 2½ time pr. gang.
  • Pris: 1200 kr.
  • ! OBS ! pt tilbydes ikke hold grundet covid-19.
  • Du tilmelder dig kurset hos lone@huset8.dk eller på 23434527.

Hvis du har behov for at arbejde individuelt med din eksamensangst er du også velkommen til at kontakte mig.