Forældrekursus – sammenbragte familier

- ved Ane Mikkelsen

Ønsket om, at den nye familie og det nye familieliv skal lykkes, fylder meget for mange forældre, der efter en skilsmisse & samlivsbrud, danner ny familie med sammenbragte børn.

Meget tyder på, at det ikke er en nem opgave. Som forælder til sine egne børn, og tidligere partner i et andet familieliv, tager man ofte værdisæt, regler og normer med ind i den nye familie. Her skal to kulturer mødes og der skal findes en ny fælles vej, og nye idealer for måden at være familie på.

Der er ofte dine, mine og måske også vores børn, samtidig med at børnene også har en anden biologisk forælder, der også har stor betydning i deres liv. Og derudover forsøger man at opbygge det nye parforhold.

Dette er nogle af de typiske udfordringer, der kan vise sig, og som mange oplever kan være vanskelige, at mestre.

Om kurset:

Kurset har især fokus på de vilkår og udfordringer der kan vise sig i en sammenbragt familie – herunder forældreroller og forældreskab i relation til dine, mine og vores børn, samt gode og sunde vækstbetingelser for parforholdet i den sammenbragte familie.

Kurset veksler mellem undervisning, refleksioner , fælles drøftelser og øvelser.

Hvem kan deltage:

Enhver forælder, der lever i en familie med dine, mine og/eller vores børn, og som ønsker at styrke det nye familiefællesskab, samt ønsker at give parforholdet i familien gode vækstbetingelser.

Det er muligt at begge forældre i den sammenbragte familie kan deltage, og det er også muligt at deltage uden sin partner.

Praktiske oplysninger:

Kurset foregår over 5 gange a 2 timer.

  • Kursusdage og tidspunkt: kommer snart – imellemtiden, kontakt mig endelig, hvis dette kunne være noget for dig. Kurset kommer til at foregå på hverdagsaftener, og du kan allerede nu blive skrevet op, og vil således blive kontaktet vedr. den endelige tilmelding, , når kursusdatoerne er på plads.
  • Pris: 1500 kr.
  • Tilmelding: Du tilmelder dig via telefon på 61270495 eller vi mail ane@huset8.dk

Din tilmelding er registreret, når beløbet er betalt. Tilmeldingen er bindende.

Du betaler via bankoverførsel til Haderslev Kreditbank, Reg: 7932 . Kontonummer: 0004052244. – Noter gerne dit fulde navn, samt “sammenbragt familie” ved indbetalingen.

Der vil under eller efter kurset være mulighed for at tilkøbe yderligere støtte til at arbejde med sin familie, sig selv eller parforholdet, hvis det ønskes.

Se også “gruppeforløb for børn – skilsmisse”, hvor børnene i dette gruppeforløb kommer omkring temaer, der for dem er relevante i forhold til livet i familien efter skilsmissen, herunder også med fokus på den nye familie.